
Palma - Kombiner storby og badeferie
Palma befinder sig på sydvest Mallorca og er hovedstaden for ikke bare Mallorca, men for alle de baleariske øer. Det ligger omkring 15 min væk fra lufthavnen når man lander, og man kan let komme derind med både lokalbus og taxi fra lufthavnen.
Katedralen
Katedralen Santa Maria i Palma, som også bliver omtalt som La Seu katedralen er en gotisk romersk-katolsk katedral. Den er Palmas mest kendte vartegn og kan ses fra det meste af Palma. Man kan komme ind i katedralen for omkring 10€ pr person, og det er absolut det værd, hvis man bor i Palma.
Restauranter i Palma
Palma har utrolig mange gode restauranter. Der er både restauranter hvor du kan opleve og spise autentisk spansk mad, asiatiske restauranter, italienske og meget mere. Gaden som hedder C. de la Fàbrica var en favorit blandt mange guider specielt. Det er en gade, som har en blanding af restauranter og barer. Der er utroligt mange prisvenlige og gode restauranter på denne gade. Blandt andet ligger vores italienske favorit restaurant Rikito på denne gade.
Der er utroligt mange gode tapassteder i Palma, og til mange forskellige priser. Nogle af vores favoritter er Tapas Palma, som ligger flere steder rundt i Palma, og La Bodeguilla, som både serverer tapas, men også fisk, kød og større retter.
Der ligger på nuværende tidspunkt tre et-stjernede Michelin restauranter i Palma. Disse er også hvis man er interesseret i mad absolut være et besøg værd. Det er ikke billigt at spise på disse restauranter, men hvis man sammenligner med Michelin Restauranter i Danmark, så får man det ofte til omkring halv pris eller billigere. Ønsker man at besøge nogle af disse restauranter så kræver det bordreservation og ofte i god tid.
Santa Catalina
Santa Catalina er et lille område af Palma omkring havnen. Det er i nyere tid blevet utroligt populært blandt fastboende skandinaver at bosætte sig her grundet de mange cafeer og den hyggelige stemning. Området er fyldt med gode cafeer og fine små steder man kan sætte sig og få kaffe.
Palma Beach
Selvom det ikke er det byen er mest kendt for, så ligger der faktisk i udkanten af byen en rigtig fin strand. Stranden er ikke lige så fin, som dem man ser i Alcudia, Cala d’Or eller Palmanova, men er stadig utrolig fin, og ofte ikke overfyldt. Den ligger ud mod Playa De Palma området og ligger omkring en kilometer fra katedralen
Fra Palma er det også utroligt let at bevæge sig rundt på øen. Der er direkte busser ud til de fleste steder på øen, så det er et godt sted at bo
3 grunde til du skal vælge at bo i Palma på din ferie
1. 1. Du ønsker at kombinere storbyferie og badeferie
2. 2. Spise på nogle af de bedste Restauranter på Mallorca
3. 3. Du ønsker at opleve en masse seværdigheder
L. Ønsker du at bo tæt på byen, men stadig foretrækker at bo lige ved stranden, så tjek vores beskrivels af playa de Palma ud https://dinferieven.dk/blogs/omrader-pa-mallorca/playa-de-palma
L
Ø