Playa de Palma - Ferie med sol, strand og liv

Playa de Palma - Ferie med sol, strand og liv

Playa de Palma er det område på Mallorca, som ligger nærmest lufthavnen. Man kan finde hoteller omkring 5 min i taxa væk fra lufthavnen. Dette er reelt set tre forskellige områder Can Pastilla, Playa de Palma og El Arenal. Hver især kan de forskellige ting, men det de har til fælles er den flotte lange strand på omkring 6km. 

Can Pastilla

Can Pastilla er det område af de tre hvor man finder den mest afslappede stemning og det som ligger tættest på hovedstaden Palma. Her findes en masse caféer og restauranter. Det er det af de tre område hvor man oplever mest spansk stemning. Der bor både lokale, men det er også et område hvor der kommer en del turister som er der over en længere periode.

El Arenal

El Arenal er modsat af Can Pastilla et område med utroligt meget fart på. Her finder du en masse barer og klubber. Man finder blandt andet Mega Park som er en af europas aller største natklubber. 

Playa de Palma

Playa de Palma eller Platja de Palma som det hedder på Catalansk er placeret mellem Can Pastilla og El Arenal. Man får derfor best of both worlds og kan dermed både opleve den afslappende stil i Can Pastilla og det vilde natteliv i El Arenal.

Storbyen tæt på

Tæt på områderne i Playa De Palma ligger Mallorcas hovedstad Palma. Alt efter hvor du bor tager det 15-25 min i taxa og 20-40 min i bus. Bor man i Playa de Palma er det bestemt en dag værd at tage ind til Palma, som med sine lidt over 400.000 indbyggere er en moderne spansk storby. Herinde finder du store seværdigheder som La seu katedralen og Castell de Bellver. Der er også rig mulighed for shopping i de store gader omkring Palmas havn. Derudover har Palma nogle af øens absolut bedste restauranter, så man kan få en formidabel frokost eller aftensmad. 

Aqualand El Arenal

I El Arenal finder du Mallorcas største vandland. Her er for folk i alle aldre både små børn og voksne. De har et utal af fede vandrutschebaner og et fantastisk bølgebad. Det koster 37€ for folk på 11 år+ og 29€ for folk op til 10 år. Dette vandland er bestemt en dagstur værd.

Fan shopping center

Tæt på Playa De Palma ligger Fan Shopping center. Her finder du en masse kendte mærker som H&M, Primark og Mango. Derudover finder man på den øverste etage af det udendørs center et utal af restauranter som man kan spise på.

3 grunde til at besøge Playa de Palma

1. En fantastisk strand

2. Godt byliv med natklubber og barer

3. Mulighed for gode dagsture i nærheden

 

Ønsker du mere ro og fine strande, så tjek vores beskrivelse af Cala d'or ud her.

Tilbage til blog