
Puerto de Soller - Vågn op til både hav og bjerge
Puerto de Soller er en lille perle som befinder sig på den nordvestlige kyst af Mallorca. Det er det perfekte sted for dig som gerne vil væk fra party og charterturister og bare ønsker at holde ferie i stilhed og ro. Derudover ligger det omkring bjergkæden Serra de Tramuntana, så det er et sted hvor mange cykel- og vandringsinteresserede vælger at rejse hen.
Vandring i Puerto de Soller
En af de bedste måder at opleve Mallorca på er ved at gå på nogle af de mange vandringsruter. Der er utrolig mange vandringsruter som udspringer fra Soller. Der er vandring for alle. Både for de erfarne og de mindre erfarene.
Stille og børnevenlig strand
Puerto de Soller ligger inde i en lille bugt, og derfor er der minimalt med bølger og gør det dermed til en perfekt strand til hele familien. Der er strand på begge sider af bugten, og ned til begge er der caféer
Væk fra masseturismen
Puerto de Soller ligger tilbagetrukket fra masseturismen, og specielt om aftenen når folk som kommer på dagsbesøg er taget afsted igen kan man mærke stilheden sænke sig, og mærke den afslappede spanske kultur sænke sig over byen. Specielt når solen er gået ned og byen bliver lyst op af restauranter og barer er der en helt speciel stemning i byen.
Besøg Soller med Veterantog
Puerto de Soller betyder oversat Sollers havn. 3km fra Puerto de Soller finder man Soller. Soller er med sine 14.000 indbyggere en lokal spansk by beliggende i en bjergdal i Serra de Tramuntana. Man kan nå Soller med veterantog fra Puerto de Soller, som er en fin tur, hvor man kan se den spanske natur helt tæt på.

3 grunde til du skal booke ferie til Puerto de Soller
1. Du ønsker et sted som ikke er overrendt af turister
2. Du kan godt lide at vandre eller cykle på dine ferier
3. Du ønsker at opleve autentisk spansk stemning
Ønsker du at komme lidt tættere på, men stadig hvor der er to, så tjek vores beskrivelse af Santa Ponca ud https://dinferieven.dk/blogs/omrader-pa-mallorca/santa-ponsa